til forsiden

Beretning fra uglernes Kanotur.

Kanotur fra 1-6 til 3/6-2012

Endelig kom dagen uglerne havde ventet på, vi skulle på den længe omtalte kanotur på Gudenåen. Vi mødtes alle ved spejderhytten kl. 15.00 Vi blev i alt 14 personer inkl. 2 voksne som havde meldt sig Erik og Henrik, samt Dan og jeg.

Det var spændte børn som ikke havde prøvet at ro kano før.Samt et enkelt spejderleder som også lige skulle finde det gamle kano roning frem.

Vi drog samlet af sted mod DE SMÅ FISK i Sejs hvor vore kanoer var blevet læsset af. Vi kom til pladsen og fik pakke vores 6 kanoer med telte, patruljekasser og rygsække.
Vi var alle ivrige efter at komme af sted. Det viste sig dog at blæse så meget at det var umuligt at sejle mod Silkeborg, samtidig havde Silkeborg roklub frarådet alt sejlads. Så vi måtte overnatte på pladsen.
Vi fik vendt kanoer rundt og kom sikkert i land, Der var en enkelt forældre som syntes det var den rigtige beslutning. Vi fik stillet telte op og slået lejr, lavet bål og spist madpakker, det var rigtig hyggeligt.
Uglerne var dog meget ivrige efter at ro kano, så derfor ville de have afprøvet deres færdigheder på vandet. Der var et lille aflukket område de kunne få styr på at ro og vende samt holde balancen, det gik rigtig fint, og alle var klar til lørdag morgen.
Det viste sig, at inde i Silkeborg var der en stor koncert og vinden blæste alt musikken ind over vores teltplads, så vi hørte både Burhan G og Medina samt Kim Larsen som godnat musik til kl. 01.00. - hyggeligt men meget træls når vi skulle op kl 06.00.

Lørdag morgen klokken var 06.00 og der var fælles vækning, vi fik spist morgen mad, pakket telt sammen og fordelt bagagen i vores kanoer. Vi blev enige om at os voksne fordelte sig i hver sin kano, så kunne drengene og de store ugler have deres egen, vi havde jo også Sofie som ikke kunne ro med en brækket finger. Flot hun ville med alligevel. Af sted det gik mod Silkeborg og slusen. Der var udfordringer under vejs med at hole kanoerne på rette kurs, men kl 09.00 præcis ved slusens åbning var vi klar til at kommen gennem slusen. Det var en sjov oplevelse at blive sænket ned til et andet niveau og padle vider derfra.

Vi fik medvind i starten gennem søerne i Silkeborg og kom hurtigt frem til hvor den rigtige Gudenå startede lide hvor den nye motorvejs bro skal bygges. Spændende at se hvordan de laver en bro i vandet.
Nu var vi kommet frem til Gudenåen og den viste sig fra sin gode side med roligt vand, medstrøm og solskin. Omkring kl 10.30 holdte vi pause og fik kage som Johanne´s mor havde bagt, tak for det.
Efter yderligere 2 times sejlads (kl. 12,30) var vi alle ved at være sultne og vi fandt en lille udspring hvor vi fik rugbrøds madder og lidt at drikke. Det var hyggeligt.

Langt om længe kl 15.30 og 25km roning lykkes det os at komme til Trust Camping hvor vi skulle aflevere kanoer og tilbringe resten at turen. Vi havde heldigvis valgt et sted hvor der var badeland, og det var noget uglerne kunne bruge, de trætte arme og den lange tur forsvandt for en stund, det var rigtig hyggeligt og alle havde det sjovt inkl. de voksne som også fik sig et velfortjent pusterum. Johanne´s mor kom med aftensmad og vi skulle have den traditionelle pasta og kødsovs, det var dog lidt af en udfordring da vi ikke lavede bål men forsøgte os med el-kogeplader. DETTE ER ÅRSAGEN TIL AT SPEJDER LAVER MAD OVER BÅL, det tog en evig tid og vi måtte op et sted hen hvor der var gas blus. Vi fik ved omkring ved 19,30 tiden aftensmad og det kan godt være at det var den bedste pasta og køds sovs vi længe havde fået.
Der gik ikke ret lang tid efter maden så begyndte uglerne så småt at ville i seng og der var ro kl 22.00 hvor alle sov inkl voksne.

Søndag morgen startede omkring 09,00 hvor de så småt blev vækket og fik morgen mad lidt efter lidt som de stod op, nogen meget trætte og med poser under øjnene.
Kl. 11,00 var der afgang tilbage til Spejderhytten i Herning.
Der blev børnene genforenet med deres mødre og det kan nok være at der ikke var meget gang i dem, og at de var trætte.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige 1000 tak for en fantastisk tur til alle og mange tak til Henrik og Erik for deres deltagelse. VI HAVDE EN FANTASTISK TUR.

Spejder hilsen Tom